De Gule Sider

De Gule Sider A/S var en dansk forlagsvirksomhed, der udgav telefonbøger og drev nummeroplysningstjenester på internettet.

Virksomheden hed tidligere TDC Forlag og var et 100% ejet datterselskab i TDC-koncernen. TDC frasolgte sine forlagsaktiviteter 14. oktober 2005 for 4,85 mia. kr. til det udenlandske konsortium European Directories. Som følge af salget skiftede forlaget navn til De Gule Sider A/S.

Siden 14. marts 1998 drev De Gule Sider A/S internettjenesten degulesider.dk.

Den 25. november 2011 erklærede European Directories De Gule Sider konkurs.[1] Dele af virksomheden blev i december samme år opkøbt af den hidtidige konkurrent Eniro (Krak A/S), som bl.a. overtog det registrerede varemærke De Gule Sider og internet-søgetjenesten degulesider.dk.

  1. ^ "De Gule Sider på vej mod konkurs". Arkiveret fra originalen 27. november 2011. Hentet 25. november 2011.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy